Guide

Hvilken farve skal jeg vælge til mit hår?

Princess Beautys farvering foldet ud som en vifte med alle nuancer, fra rød og sort over brune til lyse blonde toner

Sådan finder du den rigtige farve

Det perfekte resultat starter med den rigtige nuance. Når du skal vælge dine extensions, anbefaler vi, at du sammenligner dem med længderne og spidserne i dit hår.

Det er især i overgangen mellem dit naturlige hår og extensions, at farven skal passe med, hvis du ønsker et så naturligt resultat som muligt. Din bund kan nemlig sagtens være mørkere eller have en anden tone end dine længder.

Hos Princess Beauty har vi derfor et bredt udvalg af nuancer, så du kan finde den farve, der blender smukt ind i dit eget hår. Har du balayage, highlights eller flere forskellige toner, kan du også kombinere nuancer for at opnå et mere personligt og naturligt resultat.

Er du i tvivl om farven?

Det kan være svært at ramme den helt rigtige nuance, når du selv skal vælge dine extensions. Hvis du står mellem to farver, eller bare gerne vil være helt sikker på dit valg, hjælper vi dig selvfølgelig gerne.

Send os et par tydelige billeder af dit hår, så vi kan se både din bund, længder og spidser. Tag gerne billederne i naturligt dagslys, da det giver det bedste udgangspunkt for at vurdere din hårfarve.

Send billederne til kontakt@princessbeauty.dk, så guider vi dig til den nuance, der passer bedst til dit hår.

Vil du være helt sikker på dit farvematch?

Hvis du er i tvivl om, hvilken nuance eller hvilke nuancer der passer bedst til dit hår, kan du altid bestille en gratis fysisk konsultation hos Princess Beauty.

Her kan du se og sammenligne farverne i virkeligheden og få personlig vejledning til, hvilke extensions der vil passe bedst til netop dit hår.

På den måde kan du være helt tryg ved dit valg, inden du bestiller. 💕

Har du et spørgsmål?

Vi hjælper dig gerne med at finde den rette nuance, mængde og længde.